Orm
Hunde og katte kan huse mange forskellige typer af orm. De kan have en eller flere typer orm samtidigt.
Især hos hvalpe og killinger kan der komme synlige symptomer. De almindeligste symptomer er:
- Kløe bagi
- dårlig trivsel
- kedelig pels
- diarre, opkastninger
- forstoppelse
- udspilet bug
- hoste.
Voksne dyr behøver ikke at have symptomer, og der behøver ikke at være synlige orm i afføringen. Dyrlægen kan ved undersøgelse af afføringen under mikroskop afgøre, om der er ormeæg.
Mennesker kan i sjældne tilfælde smittes via tæt kontakt med hund, kat eller disses efterladenskaber. Ormekure er på recept, og behandlingsstrategien for det enkelte dyr planlægges i samråd med dyrlægen, afhængig af hvor udsat dyret er for smitte.