Her kan du få information om nogle af de mest almindelige problemer og sygdomme, som dit kæledyr kan komme ud for.
Generelt anbefaler vi dog, at du kontakter dyrlægen, hvis dit dyr er sygt, og lader dyrlægen vurdere, hvad der er galt, og hvad der skal gøres.
Vi står naturligvis også til rådighed med yderligere vejledning og rådgivning.
 
Valg af hund
At købe en hund må aldrig være et resultat af en pludselig indskydelse. Det at anskaffe sig et familiemedlem for de næste 10-15 år bør altid være velovervejet og gennemtænkt.
Opstil dine krav og ønsker til din nye hunds egenskaber, og match dem med hvad du kan tilbyde hunden. Tag hensyn til dine boligforhold, tid til pasningen, familieforhold, anvendelse af hunden (jagt-/ brugs-/ familiehund). Vælg aldrig hund ud fra kulørte billeder af smukke hunderacer. Temperament, sundhed og karakteregenskaber er langt vigtigere end udseendet. Spørg gerne os til råds før du køber, vi har et godt kendskab til de fleste racer, også sygdomsmæssigt, idet nogle racer er mere disponerede for visse sygdomme end andre.
Når race/type af hund er valgt, skal man finde et godt sted at købe den. Ønskes en raceren hund kan man hos Dansk Kennelklub få en hvalpeliste over, hvem der har hvalpe til salg. Man kan også kigge i aviserne. Mange gode familieopdrættede hunde sælges på denne måde, men pas på de mange "hundehandlere”, der blot opdrætter eller importerer diverse hvalpe for at tjene penge. Forlang altid at se forældrene eller i det mindste tæven, samt de forhold hvalpene er opdrættet under. Husk at hvalpe præges på et meget tidligt tidspunkt i deres liv. Er du usikker på stedet så lad være med at købe!
Juridisk set gælder den almindelige købelov altid. Mange sælgere giver garanti mod visse sygdomme, ofte går garantien dog ud på at man tilbydes en anden hund i stedet, men hvem vil bytte familiemedlemmer ud efter f.eks. et halvt år.
 
 
 
 
Vaccination af hund og kat
Hunde og katte skal vaccineres regelmæssigt, fordi man herved beskytter dem mod sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod.
Hvalpe og killinger modtager antistoffer (modstandskraft) fra moderen (hvis denne er vaccineret). Denne beskyttelse holder indtil ca. 8-12 uger efter fødslen, hvorefter de skal vaccineres. Basisvaccinationen består af 2 vacciner med ca. 1 måneds mellemrum. Mængden af antistoffer falder med tiden. Hunden og katten vaccineres derfor igen et år efter basisvaccinationen, og den fremtidige vaccinationsstrategi lægges i samråd med dyrlægen.
Hunde vaccineres mod hundesyge, parvovirus og smitsom leverbetændelse. Herudover vil dyrlægen ofte vaccinere imod leptospirose og kennelhoste. Hunde der skal til udlandet vaccineres desuden mod rabies.
Katte vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. Herudover kan dyrlægen vælge at vaccinere mod chlamydia og/eller katteleukæmi. Katte der skal til udlandet vaccineres også mod rabies.
 
 
 
 
Sterilisation og hormonbehandling af tævehund
Løbetid hos tævehunden kan undgås på flere måder.
 
STERILISATION: En operation hvor tævens æggestokke og livmoder fjernes, hvorefter tæven ikke længere kommer i løbetid.
 
HORMONBEHANDLING: Dyrlægen indsprøjter et hormon (progesteron) under huden på tæven. Herved forhindrer man, at en ny løbetid begynder. Man kan starte på hormonbehandling, når tæven er i hvileperioden imellem 2 løbetider, d.v.s. ca. 3 mdr. efter starten på sidste løbetid. Herefter behandles hver 5. måned.
 
Der er fordele og ulemper ved begge metoder, så tal med dyrlægen om hvilken metode, der er bedst for netop din tæve.
 
 
 
 
Neutralisation af katte
Katte har en meget stærk kønsdrift.
Strinteri med ildelugtende hankatteurin, højlydt kattejammer, katteslagsmål og mange uønskede killinger, der bliver til uønskede vildkatte, er nogle af de mest velkendte følger. Katten er også selv langt mere udsat for skader eller sygdom på grund af slagsmål.
Det er ikke synd at neutralisere katten! Tværtimod er det i strid med kattens natur at lade den være i kønsdrift, uden at den får lov til at parre sig. Dyrlæger og dyreværnsforeninger anbefaler derfor at lade katten neutralisere, herved opnås også de bedste betingelser for et harmonisk forhold imellem kat og ejer.
 
HANKAT: Kastreres under bedøvelse ved en lille operation, hvor testiklerne fjernes igennem 1 eller 2 små snit i huden. Kan udføres fra katten er ca. 5 mdr. gammel.
 
HUNKAT: Løbetiden kan undgås enten ved en sterilisation eller ved at give katten p-piller. Ved sterilisation fjernes de to æggestokke gennem et snit i bugvæggen, snittet er normalt ca. 2 cm langt og katten er hurtigt frisk igen. P-piller er på recept, som ordineres af dyrlægen. Sålænge katten får en pille 1 gang ugentligt, kommer den ikke i løbetid. Ikke alle katte tåler p-piller, men vi vejleder gerne yderligere om prevention.
 
 
 
 
Lopper
Loppen er vidt udbredt, og de fleste oplever da også at "få lopper". Risikoen er størst sensommer og efterår, men lopper findes hele året.
Har hunden eller katten fået lopper, vil den klø eller bide sig, pelsen bliver kedelig, huden bliver irriteret og der kan opstå sår.
Nogle dyr udvikler allergi imod loppens spyt. Disse vil reagere med meget voldsom kløe på selv et enkelt loppebid.
Lopper angriber både hunde og katte, men i mangel på egnede værtsdyr, kan lopperne gå til angreb på mennesker. Stikkene ligner små myggestik, og de klør! Hunde eller katte kan smittes ved at omgås andre dyr med lopper, eller blot ved at færdes, hvor der tidligere har gået et dyr med lopper.
Heldigvis kan loppeangreb forebygges, og selv hvis man har fået boligen fyldt med lopper og deres afkom, er der hjælp at hente. Kom og få en snak om, hvordan du bedst forebygger/løser problemet. Vi har alt hvad du skal bruge til formålet.
 
 
 
 
Orm
Hunde og katte kan huse mange forskellige typer af orm. De kan have en eller flere typer orm samtidigt.
Især hos hvalpe og killinger kan der komme synlige symptomer. De almindeligste symptomer er: Kløe bagi, dårlig trivsel, kedelig pels, diarre, opkastninger, forstoppelse, udspilet bug eller hoste. Voksne dyr behøver ikke at have symptomer, og der behøver ikke at være synlige orm i afføringen. Dyrlægen kan ved undersøgelse af afføringen under mikroskop afgøre, om der er ormeæg.
Mennesker kan i sjældne tilfælde smittes via tæt kontakt med hund, kat eller disses efterladenskaber. Ormekure er på recept, og behandlingsstrategien for det enkelte dyr planlægges i samråd med dyrlægen, afhængig af hvor udsat dyret er for smitte.
 
 
 
 
Tænder
Hunde og katte har ligesom mennesker besvær med at bevare deres tænder sunde og stærke.
Mælketænderne bryder frem i 2-3 ugers alderen, men allerede i 3-4 mdrs. alderen begynder de at falde ud til fordel for de blivende tænder. Tandskiftet er afsluttet i 6-8 mdrs. alderen. Hunden får ialt 42 tænder og katten får 30 tænder.
 
TANDSTEN: Forekommer meget ofte, især hos ældre dyr. Ses som gulbrune belægninger på tænderne, og kan medføre udvikling af tandkødsbetændelse og paradentose, hvor tænderne falder ud. Dyrlægen fjerner tandstensbelægningerne, dette sker eventuelt under en let bedøvelse. Alt efter hvor alvorligt problemet er, kan antibiotikabehandling, tandbørstning eller udtrækning af løse tænder komme på tale.
 
KNÆKKEDE TÆNDER: Det bør vurderes af en dyrlæge, om tanden skal trækkes ud, rodbehandles, have en "krone" eller om den blot kan blive siddende.
 
TILBAGEHOLDTE MÆLKETÆNDER: Især hos små hunderacer ses det, at mælketænderne ikke falder ud ved tandskiftet. Medfører en dårlig tandstilling. Behandles ved at dyrlægen trækker de tilbageholdte mælketænder ud.
 
CARIES: Huller i tænderne forekommer sjældnere hos hunde og katte end hos mennesker. Ses mest i de største kindtænder. Er hullet i tanden ikke for stort, bør tanden plomberes for at bevare den. Hullet kan dog være så stort, at det er bedre at trække tanden ud for at hindre tandbylder, tandpine osv.
 
 
 
 
Øresygdomme
Sygdomme i øret, specielt i den ydre øregang, forekommer hyppigt hos hunde og katte.
 
ØREGANGSBETÆNDELSE: Især hos hunde, hvor følgende forhold medvirker: Kraftig hårvækst i øregangene, hængeører, hudsygdomme, stofskiftesygdomme, allergi og lignende. Symptomerne er lugt og flåd fra øregangen, som oftest er rød og hævet. Ofte vil hunden ryste på hovedet eller kradse sig. Det er vigtigt at gå til dyrlægen snarest. Tilstanden er smertefuld og kan blive kronisk. Dyrlægen vil rense øret op og vurdere betændelsens art og omfang, samt hvorvidt trommehinden er normal. I nogle tilfælde tages en prøve for at se, hvilke bakterier eller svampe der er skyld i problemet. Hos katten er øremider ofte årsag til problemet.
 
BLODØRE: Er en blødning under huden på den indvendige side , hvorved brusken løsnes fra huden og der dannes en udposning. Årsagen kan være øregangsbetændelse, slag mod øret eller en defekt i immunforsvaret. Behandles medicinsk.
 
 
 
 
Hudsygdomme
Der er mange forskellige sygdomme, der involverer huden. Desværre har huden kun ganske få måder at reagere på, hvorfor mange forskellige hudsygdomme ser ret ens ud. Det kræver derfor ofte en del detektivarbejde at få afdækket årsagerne, så man kan komme ind til kernen og dermed få den rette behandling. Dyrlægen vil stille en hel del spørgsmål, som sammen med undersøgelsen af dyret, eventuelt kombineret med forskellige laboratorieundersøgelser vil give en eller flere mulige diagnoser, herefter vil en passende behandling kunne iværksættes. Som hovedårsager til hudsygdomme kan nævnes: Infektioner med bakterier, svampe eller parasitter, allergier, hormonforstyrrelser, ernæringsforstyrelser samt arvelige hudsygdomme.
 
 
 
 
Den gamle hund eller kat
Den ældre hund eller kat begynder ofte at få diverse skavanker, og det er ikke alle, der kan kureres fuldstændigt. Ofte er det dog muligt at finde frem til en behandling og en daglig rytme, der gør alderdommen til en acceptabel tid.
 
MODSTANDSKRAFT: Ældre dyr er mere modtagelige for infektioner, ligesom det tager længere tid at komme sig efter sygdomme, operationer osv.
 
FODRING: Mange gamle dyr døjer med overvægt, de motionerer ikke så ivrigt, og stofstiftet går ikke så hurtigt. Overvægten er desværre med til at forkorte og forringe tilværelsen. Her er et område, hvor ejeren virkelig kan gøre en forskel. Der er foder, som er specielt fremstillet til den gamle hund eller kat, så kom ind og få en snak og en smagsprøve.
 
GIGT: Er især et problem hos de store hunderacer. Der er ofte tale om slidgigt i ryg eller hofter. Man kan sjældent helbrede gigtsygdomme, behandlingen drejer sig oftest om at fjerne smerterne, så hunden får et godt liv. Dette kan gøres ved hjælp af forskellige former for gigtmedicin, men det er også vigtigt at holde hunden slank og give den reglmæssig motion.
 
SYGDOMME: Hos det ældre dyr kan visse organer begynde at blive slidt, det kan være hjertet, nyrerne og så videre. Ved mistanke om dette vil dyrlægen ofte foreslå nogle yderligere undersøgelser f.eks. blodprøver, røntgen eller lignende. Mange af disse sygdomme kan ikke helbredes, men afhjælpes ved hjælp af specialfoder og / eller medicin.
 
SVULSTER: Hyppigheden af både godartede og ondartede svulster stiger med alderen.For at afgøre hvad der er tale om, tager dyrlægen ofte en lille prøve ud og mikroskoperer, så man bedre kan vurdere, om man skal operere eller ej.
 
AFLIVNING: Det er altid vanskeligt for dyreejeren at træffe den endelige beslutning. Dyrlægen forsøger naturligvis at rådgive efter bedste evne, men den endelige beslutning er ens egen.
Aflivningen kan enten foregå på klinikken eller hjemme i dyrets vante omgivelser. Hunde får en bedøvende indsprøjtning i låret, og når de sover trygt, aflives de med en overdosis sovemiddel i en vene i forbenet. Katte aflives ligeledes med en overdosis af sovemiddel. Aflivede dyr bliver kørt på Adas Kæledyrskrematorium, hvor de bliver kremeret. Se evt. www.adakrem.dk.
 
 
 
 
Opkast og diarre
Hvis en hund eller kat kaster op og / eller har diarre, kan det være tegn på en helt banal irritation i mave/tarmsystemet, eller være udtryk for en mere alvorlig lidelse som f.eks. infektion, allergi, parasitter, fremmedlegeme, organsygdom eller forgiftning.
Hvis dyret er begyndt at kaste op eller har fået diarre, men ellers er frisk og glad, kan man ofte klare problemet ved at faste dyret i 12 timer, give vand i små portioner i de næste 12 timer. Hvis dyret holder dette i sig, kan man give små portioner af skånemad (lyst og magert kød eller fisk, ris og surmælksprodukter). Skånekosten gives i 3-4 dage, hvorefter man gradvis går tilbage til normalkosten. Hvis dyret bliver sløvt eller nedstemt, får over 39 grader i temperatur, får mavesmerter, fortsat kaster op eller får blodig diarre - så er det afsted til dyrlægen. Killinger, hvalpe eller gamle dyr bør altid tilses af en dyrlæge.
 
 
 
 
Urinvejsproblemer hos kat
URINVEJSSTEN OG BLÆREBETÆNDELSE: Mange katte har tendens til at danne krystaller i deres urinveje. Der er flere årsager til dette: Arvelig disponering, urinens surhedsgrad, mængden af især magnesium i foderet, kattens vædskeindtag, overvægt og manglende motion. Krystallerne, der ligner glasskår laver ridser i urinvejens slimhinde. Dette bevirker dels at det svier når katten tisser, dels at den let udvikler en bakteriel blærebetændelse. Krystallerne kan også kitte sig sammen og danne grus eller egentlige blæresten. Hos hunkatten ses symptomer på blærebetændelse, med trængninger, hyppig smertefuld og eventuel blodig urinering, og ofte bliver katten urenlig. Hankatten udviser de samme symptomer, men da hankattes urinrør er meget snævert, er der stor risiko for, at det blokeres af grus og hævelse. Katten forsøger igen og igen at urinere, men der kommer intet, eller kun dråber. Denne situation bliver hurtigt livstruende for katten, og sygdommen kræver omgående og intensiv behandling. Urinvejssten kan forebygges ved at give katten et kvalitetsfoder, som netop modvirker dannelsen af urinvejssten. Vi tilbyder feks. Prescription Diet c/d eller Specific FCD.
 
DÅRLIGE NYRER: Nyrerne bliver slidt hos mange gamle dyr, og det er ofte et snigende forløb, der først opdages alt for sent. Man skal være opmærksom på, om dyret begynder at drikke eller tisse mere end tidligere, idet det ofte er det første symptom. Dyrlægen undersøger nyrernes funktion ved hjælp af en urin- og blodprøve. Dårlige nyrer kan desværre ikke helbredes, men dyret kan ofte få en god tilværelse, hvis man får sat ind i tide. Behandlingen går ud på at skåne nyrerne mest muligt, dette gøres ved hjælp af et specialfoder.
 
DEN URENLIGE KAT: Først undersøges ALTID om urenligheden skyldes blærebetændelse eller urinvejskrystaller. Kan dette udelukkes, kan man begynde at lede efter andre forklaringer. Det er kattens natur at urinmarkere sit territorium, denne adfærd udøves især af ukastrerede hankatte, men kan ses hos alle katte, især hvor katten er blevet stresset pga. ændringer i dens territorium. Det kan være nyt hus, nyt barn, naboen har fået kat/hund, men katten kan også urinere på f.eks. dyner eller lignende, hvis ejeren feks. har været væk, eller har forsøgt at straffe katten. Urenlighed behandles med en kombination af medicin, feromoner (duftstoffer), samt tiltag, der skal gøre kattebakken mere attraktiv for katten, og de uønskede toiletsteder mindre tiltrækkende. Rengør aldrig de steder hvor katten har urineret med ammoniakholdige midler, da dette vil tilskynde den til fortsat urenlighed på dette sted.
 
 
 
 
Fodring
Foder med den rigtige sammensætning er medvirkende til at holde din hund eller kat sund og rask. Foderet skal være sammensat af kvalitetsråvarer, og skal indeholde de optimale mængder - hverken for lidt eller for meget - af alle de nødvendige næringsstoffer. Når man skal vælge foder, bør det både være "afbalanceret" og "fuldfoder". "Fuldfoder" betyder, at foderet indeholder alle de næringsstoffer, dyret har behov for. "Afbalanceret foder" tager hensyn til, at dyr i forskellig alder eller med forskellige levevilkår har forskellige behov.
 
HVALPE OG KILLINGER: Dyr i voksealderen har specielle ernæringsbehov, og har brug for de rigtige mængder af næringsstoffer igennem hele vækstperioden for at få en optimal udvikling. Det er i dette tidsrum, at dyrets knogler og muskler udvikles. Det anbefales at fodre med hvalpe- / killingefoder, indtil dyret er 6-12 måneder gammel, afhængig af hvornår den når sin voksne størrelse. Hvalpe af små og store racer har en meget forskellig vækst, og der er derfor hvalpefoder lavet til henholdsvis store hunderacer og mindre hunderacer.
 
GAMLE DYR: Korrekt ernæring kan afhjælpe risikoen for fedme, hjerteproblemer, fordøjelsesproblemer, nyresvigt, hudproblemer og andre af de besværligheder, der kan støde til i alderdommen. Vi anbefaler et fuldfoder, der er specielt fremstillet til de ældre dyr, feks. Prescription Diet g/d.
Kom ind og få en snak om foder til netop dit dyr, og få en smagsprøve med hjem.
 
 
 
 
Ilderen, eller fritten som albinoformen kaldes, er ikke noget nyt fænomen som husdyr, idet den blev tæmmet for flere tusinde år siden. Den har især været brugt til jagt på kaniner og smågnavere, og senere til pelsproduktion. Ilderen hører til mårfamilien, men er i modsætning til mink og mår let at tæmme.
I dag holdes ilderen mest som et selskabeligt og sjovt kæledyr, som også i Danmark har en voksende fanskare. Ilderen er et velegnet kæledyr, også til familier, der bor i lejlighed, og med job i dagtimerne. Den skal ikke luftes, den kan let trænes til at bruge en kattebakke, den larmer ikke og den sover gladelig 18-20 timer i døgnet, men så er den til gengæld superoplagt til sjov og ballade resten af tiden.
Der er dog nogle ting, man skal gøre sig klart, før man anskaffer sig en ilder.
De er udprægede rovdyr, dvs. holder man undulat, hamster eller lignende, skal man ikke anskaffe en ilder. Risikoen for at et mindre dyr ender som frokost er bare for stor. Ilderen er udstyret med veludviklede talgkirtler over hele kroppen, samt et par analkirtler. Alle disse kirtler udskiller en karakteristisk rovdyrduft, som bliver mindre ved reglmæssig vask af ilderen, samt ved kastration / sterilisation, men som dog altid vil minde besøgende om, at man holder et lidt mere usædvanligt kæledyr. De fleste ejere vænner sig hurtigt til duften. Fjernelse af analkirtler er ikke tilladt, med mindre der er en sygdomsmæssig grund til det. Ukastrerede hanildere vil endvidere urinmarkere sit teritorium. Ilderen bider hårdt, det er IKKE et kæledyr til mindre børn. Den bør allerede fra lille hvalp tilvænnes mennesker, men der er stor forskel på ilderes temperament, og ikke alle ildere bliver lige tamme, så det er vigtigt at vælge en ilderhvalp, der virker rolig og imødekommende, og så efterfølgende søge at opdrage ilderen venligt ,men fast og bestemt. Det kan være en fordel både for ilder og mennesker, at anskaffe 2 ildere, helst en af hvert køn, der så bliver henholdsvis kastreret/ steriliseret. Ilderne vil have stor glæde af hinanden, og der er mange timers morskab i at betragte legende ildere.
Ilderen er uendelig nysgerrig, den er med overalt, og alt skal undersøges. Den kan komme igennem meget små åbninger, så skal ilderen kunne færdes frit i hjemmet, skal dette indrettes hensigtsmæssigt, så ilderen ikke kan komme til skade eller beskadige ting i huset. Oftest holdes ilderen i et bur, og lukkes ud når ejeren kan holde øje med den. Den kan også vænnes til at gå i sele, og vil elske at komme en tur udenfor, hvor der jo er oceaner af ting den kan undersøge.
Ilderen æder alt, og en af ilderens hyppigste sygdomme er fremmedlegmer i tarmsystemet. Vi har hentet knapper, mønter, ørepropper, gummi og plastkdimser ud af ildermaver, så tænk over hvad der ligger og flyder.
Buret bør være så stort som muligt, indeholde en sovekasse / hængekøje eller lignende, samt noget ilderegnet legetøj, rør den kan rende igennem, samt en kattebakke.
Foder: Ilderen er udelukkende rovdyr og kræver foder med et meget højt protein indhold . Hos dyrehandlere kan købes et decideret ildertørfoder, evt. kan kvalitets killingetørfoder bruges. Herudover kan ind imellem gives et æg, kød, små stykker grøntsager eller lidt sød frugt. Der gives fri adgang til vand.
Sterilisation / kastration: Ilderen bliver kønsmoden foråret efter at den er født. Oftest kastreres hanilderen, dette vil dels mindske rovdyrlugten og dels forhindre, at den urinafmærker sit territorium dvs. ens hus / lejlighed. Hunildere kommer i brunst i februar / marts, hvis de ikke parres, vil de forblive i brunst, med tilhørende hormonproduktion. Dette medfører at produktionen af bla. røde og hvide blodlegmer mindskes, hvilket giver øget risiko for infektioner og forblødninger og ofte ilderens død. Hunildere bør derfor enten parres, steriliseres eller til dyrlægen og have en indsprøjtning, der stopper brunsten ( dette skal gøres tidligt i brunsten og så eventuelt gentages ). Bad: Hvis man ønsker at bade sin ilder, skal det ske i en mild katte eller ilder shampoo, og helst kun en gang om måneden for ikke at udtørre pelsen.
Vaccination: Ilderen skal vaccineres hvert år ligesom en hund eller kat. Man vaccinerer imod hvalpesyge, der er meget smitsom og dødelig for ilderen.
Hvis du vil læse mere om ilderen så kig på www.ilder.dk der er Dansk Ilderforenings hjemmeside.
 
 
 
 
Krybdyr
Gode råd ved hold af krybdyr:
 
Krybdyr stiller særlige krav til pasning og pleje. Det fordrer baggrundsviden om dyrenes levesteder, hvilke temperaturer kræver de, hvad spiser de, skal de have en vinterdvale, og er de svære at holde i terrarium. Det er derfor meget vigtigt, at du sætter dig ind i de optimale forhold, for netop den dyreart du har udset dig, før du anskaffer dyret. Køb et sundt, velnæret dyr, helst opdrættet i terrarie fremfor i naturen. Køb kun dyr fra steder, hvor hygiejnen er god og dyrene ser ud til at trives. Anskaf kun lovlige dyr, og vær opmærksom på at nogle dyr kan være omfattet af Washingtonkonventionen, med krav om medfølgende CITES certifikater. Køb kun ufarlige dyr; giftslanger og krokodiller hører slet ikke hjemme i private terrarier, andre krybdyr bliver så store, at det er vanskeligt at give dem ordentlige forhold. Sæt nye dyr i karantæne, før de sættes ind til allerede anskaffede dyr. Sørg for at lysforhold, varmekilder og luftfugtighed er optimale i terrariet, som gerne må indrettes, så det ligner dyrets naturlige levested. Krybdyr er ikke kæledyr, og de trives bedst i terrariet. Man bør også sørge for, at dyrene ikke kan slippe ud, hvilket især slanger er gode til. Slip ALDRIG dyrene løs i naturen. Syge dyr skal undersøges og behandles hos dyrlægen, ligesom andre dyrearter.
Vi rådgiver gerne om terrarieforhold, fodring og pleje for de forskellige krybdyr. Man kan også hente vejledning hos Nordisk Herpetologisk Forening,  www.nhf.dk
 
 
 
 
Gnavere
Gnavere (på latin Rodentia) er en gruppe af beslægtede pattedyr, hvoraf adskillige arter holdes som kæledyr. Mest kendte medlemmer er rotte, mus, hamster, egern, marsvin, chinchilla, degu samt jordegern og præriehund.
 
Stik imod hvad de fleste tror, er kaninen ikke en gnaver, men tilhører, ligesom haren, gruppen Lagomorpha, der ikke har et dansk navn. Kaninen har dog mange lighedspunkter med gnaverne, og omtales derfor sammen med disse.
 
Gnavere udgør en stadigt stigende del af kæledyrene, og dette er fuldt forståeligt. De er søde, sjove, bliver let tamme og er samtidigt lette at passe. Ikke sjældent bliver en gnaver barnets første kæledyr.
 
Men for at forholdet skal blive til gensidig glæde, bør man sætte sig ind i hvad man anskaffer. Husk at børn ikke kan have ansvar for dyr, det ligger hos den voksne.
 
Gnavere er i modsætning til f.eks hund og kat, byttedyr. Det vil sige at deres adfærd er tilpasset et liv på vagt overfor fjender og med let til panik. Ligeledes er deres visuelle og vokale kommunikation begrænset. Igen er der undtagelser, for f.eks marsvin kan være særdeles højrøstede. Lær at forstå dyrenes signaler og deres adfærd, så kan adfærdsproblemer lettere undgås.
 
Deres familienavn er velvalgt, og de kan sjældnet gå løs i huset, men tilbringer meget af deres tid i bure, hvilket stiller krav til indretningen af buret, så der bliver plads og mulighed for meningsfyldt beskæftigelse og motion. Derudover er løbegårde, tur i sele eller en tur løs på gulvet vigtigt for de større gnavere.
 
De fleste gnavere er flokdyr og meget selskabeligt anlagt. De trives derfor bedst flere dyr sammen. Dette gælder dog ikke for hamsteren, der bør holdes enkeltvis. Det er ofte lettest at holde en han sammen med en eller flere hunner. For at undgå uønsket avl kan man kastrere hannen.
 
Hos alle gnavere er fortænderne lange og mejselformede. Tænderne har åben rod og vokser livet igennem. Med andre ord skal de slides ned i takt med væksten for at undgå tandproblemer. Kindtænderne er forskelligt udformede afhængig af art. Kaninen og de marsvinelignende gnavere som marsvin, chinchilla og degu har åbenrodede kindtænder med vedvarende vækst, hvorimod de rottelignende samt de egernlignende gnaveres kindtænder ligner vores.
 
Fodringen af gnavere er derfor et særdeles vigtigt emne.Gnavere skal have mulighed for at bruge og slide tænderne og bør fodres hensigtsmæssigt med fiberholdigt foder. Vi er tilbøjelige til at fodre med fri adgang til kraftfoderblandinger , hvilket kan være uheldigt, da mange gnavere har en særdeles sød tand, og udvælger de fedende, kulhydratrige og fiberfattige emner, hvorimod de fiber og kalkholdige grønpiller samt høet ligger tilbage. Tandproblemer er derfor særdeles hyppigt forekommende, især indenfor kanin, marsvin og chinchilla. De sålkaldte ”luksusgnaverblandinger” kan medføre døden for en kræsen kanin. Sæt dig grundigt ind i hvilket foder, der er bedst til din gnaver.
 
Kom og få gode råd om alt fra køb af gnavere, burindretning, fodring og hvordan du undgår uønskede unger. Kig desuden på siden med link, for at finde yderligere information.